I de sidste 25 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80erne”, “Vildmanden i det danske jazz våbenskjold” og avisoverskriften i Information: ” tendensen i dansk jazz hedder Osgood” er ikke til at tage fejl af. De sidste 10 år har hans Kvintet været et af byens stærkeste bands. De udgav i 2018 albummet Kresten Osgood Kvintet plays Jazz og opfølgeren blev indspillet ved 3 eksklusive midnatskoncerter i H15 studio 4-5-6 juli under copenhagen jazz festival sidste år.
de andre medlemmer af kvintetten er blandt de aller stærkeste kort på den københavnske jazzscene:
trompet – Erik Kimestad. Han er trods sin unge alder allerede en kult musiker i norge og indre københavn…han sætter et nyt niveau hvad angår harmonisk overblik og instrumental excellence. en blændende improvisator både i komplexe harmoniske landskaber og helt frie forløb
sax – Mads Egetoft. Egetoft er en helt frisk lyd på saxofonen. Han spiller med et cry og et abstraktionsniveau, som minder om Archie Shepp. Han tone på saxen og dirrende udtryk er helt nyt, han er kendt fra bla Boujeloud og sit eget Doom orchestra
piano – Jeppe Zeeberg. en af sin generations væsentligste musikere. han er kendt fra bands som Dødens Garderobe og Sølvtøjet , Horse og ikke mindst den fantastiske kvartet The Absolute Pinnacle Of Human Achievement. Han står bag et hav af spændende udgivelser i eget navn. Hans på en gang fragmenterede stil og klokkeklare æstetik skaber en lyd som i sandhed er frisk på piano fronten i Danmark. Zeeberg er en frygtløs og intens improvisator som ikke ser sig tilbage
bas – Mathias Petri. en ung virtuos bassist som lægger sig i kølvandet på andre store danske bassister..Alle vil spille med Petri som med sin enorme integritet udfolder sig helt frit, hvad enten det er mainstream jazz eller avantgarde. Hans tone er rund, hans swing er dybt og han er et lysende naturligt bas talent.